Typer af pension: Forstå de forskellige pensionstyper
Opdateret: 7. okt.
Kort svar
Det danske pensionssystem består af tre søjler: offentlige pensioner, arbejdsmarkedspension og privat pensionsopsparing.
Pengene i søjle 2 og 3 står typisk på en af tre kontotyper: aldersopsparing, ratepension eller livrente.
Kontotyperne adskiller sig ved, om du får fradrag, hvordan de beskattes, og hvor længe de udbetales.
Mange søger information om typer af pension og forskellige pensionstyper, fordi pensionssystemet kan virke uoverskueligt med mange begreber, skatteregler og kontotyper.
Systemet er dog logisk bygget op, når du kender de tre søjler. Her får du overblikket, så du kan se, hvor dine penge kommer fra, når du går på pension.
De 3 grundlæggende typer af pension (pensionssøjlerne)
Det danske pensionssystem hviler på tre søjler. De fleste har pension fra mere end én søjle.
1. De offentlige pensioner (søjle 1)
Dette er sikkerhedsnettet, som stort set alle danskere får del i. Det består primært af folkepensionen og ATP Livslang Pension.
For nogle kan der også være tale om seniorpension eller tidlig pension (også kaldet Arne-pension). Læs mere om seniorpension og privat opsparing.
De offentlige pensioner er fundamentet. For mange er de dog ikke nok til at fastholde den levestandard, de har i dag.
2. Arbejdsmarkedspensionen (søjle 2)
Her har mange størstedelen af deres pensionsopsparing. Det er den pension, der bliver indbetalt via din arbejdsgiver eller din overenskomst, også kaldet en arbejdsgiverordning.
Er du i tvivl om, hvordan din arbejdsgiverbetalte pension fungerer, kan du læse vores guide til firmapension.
Når du skifter job: fra firmapension til fripolice
Når dit ansættelsesforhold ophører, stopper indbetalingerne fra arbejdsgiveren. Ordningen bliver typisk til en fripolice eller et hvilende depot.
Når indbetalingerne stopper, kan forsikringsdækninger ophøre efter en kort overgangsperiode – længden aftales med selskabet. Reglerne afhænger af dit pensionsselskab, så tjek dine vilkår og overvej, om du skal samle dine ordninger.
3. Den private pensionsopsparing (søjle 3)
Den tredje søjle er de penge, du selv vælger at lægge til side i et pengeinstitut eller et pensionsselskab.
Den private pension kan supplere de andre søjler, fx hvis du ønsker en højere indkomst som pensionist eller overvejer at trække dig tilbage før tid. Se også, hvor meget du skal spare op til pension.
De 3 kontotyper: hvordan bliver pengene udbetalt?
Når du eller din arbejdsgiver indbetaler til pension, lander pengene typisk på en af tre kontotyper. Forskellen ligger i, hvordan de bliver beskattet, og hvordan de bliver udbetalt.
Aldersopsparing
Du får ikke fradrag for indbetalingerne. Til gengæld er udbetalingen skatte- og afgiftsfri, og den bliver ikke modregnet i folkepensionen (skat.dk).
Du kan få pengene udbetalt som et engangsbeløb, i flere deludbetalinger eller i rater (Den juridiske vejledning). I 2026 kan du indbetale 9.900 kr., eller 64.200 kr. hvis du har højst 7 år til folkepensionsalderen. Læs mere om, hvad en aldersopsparing er.
Ratepension
En ratepension bliver udbetalt i rater over mindst 10 år. Den sidste rate skal være udbetalt senest 30 år efter din pensionsudbetalingsalder (Den juridiske vejledning).
Indbetalingerne giver fradrag i din personlige indkomst, samlet op til 68.700 kr. i 2026 for ratepension og ophørende livrente. Fradraget kan have en højere værdi, hvis du betaler mellemskat eller topskat. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Bliv klogere på ratepension i dette indlæg.
Livrente (livsvarig pension)
Livrenten er reelt en forsikring mod at leve længere, end din opsparing rækker. Du får en løbende udbetaling, fra du går på pension, til du dør, uanset om du bliver 80 eller 105 år.
Livsvarig livrente er ikke omfattet af loftet på 68.700 kr. Indbetaler din arbejdsgiver, eller indbetaler du selv løbende, får du fradrag for årets indbetaling. Et privat engangsindskud fordeles dog som udgangspunkt over 10 år (skat.dk). Læs mere om, hvornår en livrente kan passe til dig.
Risikovillighed: hvad betyder risiko?
Når du skal vælge, hvordan dine pensionsmidler skal investeres, skal du tage stilling til din risikovillighed. Mange misforstår dog, hvad der menes med risiko.
Risiko måles i udsving
Når pensionsselskaber og banker klassificerer et produkt som høj risiko, betyder det, at værdien kan svinge meget op og ned, især på kort sigt. Det kaldes volatilitet.
Brede, globale aktiefonde, fx indeksfonde, kan derfor være klassificeret som høj risiko, fordi aktiemarkederne kan falde meget undervejs. Jo længere tidshorisont du har, jo mere tid har opsparingen til at komme igen efter et fald. Der er dog ingen garanti for afkast, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Afkastet på pensionsopsparinger beskattes løbende med 15,3 % i PAL-skat.
Se din pension i det store billede
Det kan være en fejl kun at se på pensionsdepotet isoleret. Din risikoprofil kan med fordel vurderes i lyset af din samlede formue, fx friværdi i din bolig.
Forestil dig, at du har 1 million kr. på din pensionsopsparing og 4 millioner kr. i friværdi i dit hus. Her udgør pensionen 20 % af din samlede formue. Det kan have betydning for, hvor meget risiko der passer til dig. Det afhænger dog også af din alder, din gæld og dine planer.
Læs mere om investering og risiko og din personlige risikoprofil.
Investeringen stopper ikke, den dag du går på pension
Mange sætter risikoen ned, når de trækker sig tilbage. Din tidshorisont slutter dog ikke, når udbetalingerne starter.
Selvom du begynder at få udbetalt din pension som 68-årig, kan en del af pengene stå investeret i 10 til 20 år efterfølgende. Afkastet kan være med til at modvirke, at inflationen udhuler din købekraft.
Overvejer du at trække dig tilbage før tid?
Når du har overblik over dine typer af pension og din samlede formue, melder det næste spørgsmål sig ofte: Hvornår har jeg råd til at stoppe med at arbejde?
Vores beregner giver dig et overblik over, hvornår du kan trække dig tilbage, og hvordan din økonomi kan se ud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke typer af pension findes der i Danmark?
Pensionssystemet består af tre søjler: de offentlige pensioner (folkepension og ATP Livslang Pension), arbejdsmarkedspensionen via din arbejdsgiver og din private pensionsopsparing. Inden for søjle 2 og 3 sparer du typisk op på aldersopsparing, ratepension eller livrente.
Hvad er forskellen på aldersopsparing, ratepension og livrente?
Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og modregnes ikke i folkepensionen. Ratepension giver fradrag og udbetales over mindst 10 år. Livsvarig livrente giver fradrag og udbetales, så længe du lever. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst.
Hvad sker der med min firmapension, når jeg skifter job?
Indbetalingerne stopper, og ordningen bliver typisk til en fripolice eller et hvilende depot. Hvad der sker med forsikringsdækningerne, afhænger af dit pensionsselskab, så tjek dine vilkår.
Usikker på næste skridt efter overblikket over pensionstyperne? Få et pensionstjek, hvor vi kigger på din samlede ordning.
Har du en gammel kapitalpension, kan du læse om udbetaling og beskatning af kapitalpension.
Kilder (senest tjekket 6. oktober 2026)
Skattestyrelsen: Aldersopsparing og aldersforsikring (skat.dk)
Skattestyrelsen: Fradrag for indbetalinger til pension (skat.dk)
Den juridiske vejledning C.A.10.2.2.1.1: Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11)
Den juridiske vejledning C.A.10.2.6.1.3: Aldersopsparing (skattekoder 33 og 45)
Om denne artikel
Artiklen giver generel information om danske regler og er ikke personlig rådgivning. Satser og regler gælder for 2026 og kan ændre sig; kontroller altid de aktuelle regler på skat.dk eller borger.dk og hos dit pensionsselskab. Din konkrete situation kan afvige. Tietgen Pension ApS (CVR 44855089) er registreret hos Finanstilsynet. Fandt du en fejl? Skriv til kontakt@tietgenpension.dk.
