Typer af pension: Forstå de forskellige pensionstyper
- Tillie Nielsson
- 18. mar.
- 4 min læsning
Opdateret: 24. mar.
Rigtig mange danskere søger efter information om typer af pension og forskellige pensionstyper, fordi pensionssystemet hurtigt kan føles som en jungle af mærkelige begreber, skatteregler og kontotyper.
Men faktisk er det danske pensionssystem ret logisk bygget op, når du først kender de tre kasser – eller officielt de tre søjler.
I dette indlæg giver vi dig det fulde overblik over de forskellige pensionstyper, så du forstår præcis, hvor dine penge kommer fra den dag, du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.
De 3 grundlæggende typer af pension (Pensionssøjlerne)
Det danske pensionssystem hviler på tre søjler. Jo flere søjler du har bygget op, jo mere økonomisk frihed har du i din alderdom.
1. De offentlige pensioner (Søjle 1)
Dette er sikkerhedsnettet, som stort set alle danskere får del i.
Det består primært af Folkepensionen og ATP Livslang Pension.
For nogle kan der også være tale om Seniorpension eller Tidlig Pension (også kendt som Arne-pension).
Det er fundamentet for din alderdom, men for de fleste er det ikke nok til at opretholde den levestandard, de er vant til.
2. Arbejdsmarkedspensionen (Søjle 2)
Det er her, de fleste af os har størstedelen af vores pensionsopsparing.
Det er den pension, der automatisk bliver indbetalt til via din arbejdsgiver eller din overenskomst. Hvis du er i tvivl om, hvordan din arbejdsgiverbetalte pension fungerer, kan du læse vores dybdegående guide til firmapension.
Fra firmapension til privat depot (Fripolice) Noget, der overrasker mange, er, hvad der sker med arbejdsmarkedspensionen, når man skifter job. Langt de fleste private pensioner starter som en firmapension. Men når dit ansættelsesforhold ophører, stopper indbetalingerne. Efter typisk 3 måneder bortfalder de livs- og ulykkesforsikringer, der var tilknyttet ordningen, og dit pensionsdepot overgår automatisk til at være en såkaldt "fripolice" eller et privat depot. Fra dette øjeblik har du selv fuld råderet over opsparingen, og det er helt op til dig, hvordan midlerne skal investeres fremover.
3. Den private pensionsopsparing (Søjle 3)
Den tredje kasse er de penge, du selv vælger at lægge til side.
Det er din private opsparing i banken eller i et pensionsselskab.
Den private pension er for dig, der vil sikre dig ekstra økonomisk frihed, eller som måske drømmer om at trække dig tilbage før tid.
De 3 specifikke kontotyper: Hvordan skal pengene udbetales?
Når du (eller din arbejdsgiver) indbetaler til pension, lander pengene typisk på en af tre forskellige typer af pension, også kaldet kontotyper. Den store forskel på disse forskellige pensionstyper ligger i, hvordan de bliver beskattet, og hvordan de bliver udbetalt til dig.
Her er de tre mest almindelige opsparingstyper:
Aldersopsparing: Dette er en meget populær opsparingstype, fordi den udbetales som et skattefrit engangsbeløb den dag, du går på pension (du har nemlig allerede betalt skatten, da du skød pengene ind). En anden stor fordel er, at udbetalingen ikke bliver modregnet i folkepensionens tillæg. Vil du vide mere? Læs alt om fordelene ved en aldersopsparing her .
Ratepension: En ratepension udbetales – som navnet antyder – i rater. Det betyder, at du får udbetalt et fast beløb hver måned over en forudbestemt periode (typisk 10 til 30 år). Indbetalingerne giver fradrag i din personlige indkomst, hvilket især er fordelagtigt, hvis du betaler topskat. Bliv klogere på reglerne for ratepension i dette indlæg.
Livrente (Livsvarig pension): Livrenten er reelt en forsikring mod at leve "længere end din opsparing rækker". Du får nemlig udbetalt et fast beløb hver eneste måned, fra du går på pension, til du dør – uanset om du bliver 80 eller 105 år. Du får desuden fuldt skattefradrag for indbetalingerne. Læs mere om, hvornår en livrente er det rigtige valg for dig her.
Risikovillighed: Forstå hvad risiko egentlig betyder
Når du – særligt med dine fripolicer og private opsparinger – skal vælge, hvordan dine pensionsmidler skal investeres, skal du tage stilling til din risikovillighed.
Men her misforstår mange, hvad finansverdenen mener med "risiko".
Risiko måles i udsving – ikke over tid
Når pensionsselskaber og banker klassificerer et produkt som "høj risiko", betyder det ikke nødvendigvis, at der er stor risiko for at miste alle dine penge.
Det betyder derimod, at investeringen har høj volatilitet – altså at værdien kan svinge voldsomt op og ned på kort sigt.
Der er for eksempel bred enighed om, at brede, globale indeksfonde er en af de mest sikre og fornuftige langsigtede investeringer i verden.
Alligevel klassificeres de ofte som højrisikoprodukter, udelukkende fordi aktiemarkederne kan tage store dyk undervejs.
Men investerer du over 10, 20 eller 30 år, udlignes disse korte, voldsomme udsving historisk set altid.
Se din pension i det store billede
En anden klassisk fejl er udelukkende at kigge på pensionsdepotet isoleret set.
Din risikoprofil bør i stedet altid vurderes i lyset af din samlede husholdnings formue.
For den gennemsnitlige danske boligejer udgør pensionsformuen typisk en tredjedel af den samlede formue, mens friværdien i boligen trækker det helt store læs.
Forestil dig, at du har 1 million kroner stående på din pensionsopsparing, men samtidig har 4 millioner kroner i friværdi i dit hus.
Her udgør din pension kun 20 % af din samlede formue.
Fordi din overordnede økonomi hviler på et meget solidt fundament af mursten, kan du typisk tillade dig at placere en større del af dine pensionsmidler i en global indeksfond med "høj risiko" for at jagte et højere afkast.
Boligen fungerer nemlig som et stærkt, støddæmpende sikkerhedsnet.
Husk: Investeringen stopper ikke, den dag du går på pension
Mange skruer per automatik helt ned for risikoen den dag, de trækker sig tilbage.
Men husk, at din tidshorisont ikke slutter, når udbetalingerne starter.
Selvom du begynder at få udbetalt din pension som 68-årig, har du typisk pengene stående i 10 til 20 år efterfølgende.
Al den tid skal den resterende del af din opsparing stadig gerne arbejde for dig og give et afkast, så inflationen ikke æder din købekraft.
Drømmer du om at trække dig tilbage før tid?
Når du har styr på typer af pension og din samlede formue, melder det næste store spørgsmål sig ofte: Hvornår har jeg råd til at stoppe med at arbejde?
Måske drømmer du om at få mere tid til familien, rejse, eller bare nyde friheden før du rammer den officielle folkepensionsalder. Uanset hvad dine drømme er, kræver det overblik at føre dem ud i livet.
Vi har gjort det nemt for dig at regne på dine muligheder. Prøv vores gratis beregner og få et hurtigt overblik over, hvornår du kan trække dig tilbage, og hvordan din økonomi vil se ud:
