Aldersopsparing udbetaling: Hvornår og hvordan får du pengene?
Opdateret: for 7 timer siden
Kort svar: Du kan få din aldersopsparing udbetalt skatte- og afgiftsfrit, når du har nået din pensionsudbetalingsalder. Du kan tage pengene som engangsbeløb, i portioner eller i rater. Et engangsbeløb eller delvise udbetalinger skal ske senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
Udbetalingen bliver ikke modregnet i din folkepension, ifølge skat.dk. Til gengæld har du ikke fået fradrag for indbetalingerne. Læs mere om hvad en aldersopsparing er.
Hæver du derimod i utide — altså før pensionsudbetalingsalderen — skal du som udgangspunkt betale 20 % i afgift til staten, medmindre du er i en af Skats særlige undtagelsessituationer.
Hurtigt overblik – satser og nøgletal 2026
Årligt indbetalingsloft (grundbeløb): 9.900 kr.
Årligt indbetalingsloft (maks. 7 år til folkepension): 64.200 kr.
PAL-skat af afkast: 15,3 %
Afgift ved udbetaling i utide (udgangspunkt): 20 %
Seneste engangs- eller delvise udbetaling efter pensionsudbetalingsalder: 20 år
Tallene er fra skat.dk for 2026. Udbetalingsreglerne følger pensionsbeskatningsloven og Den juridiske vejledning.
Hvornår må du hæve?
Udbetaling er rettidig, når du har nået pensionsudbetalingsalderen for netop den ordning — den alder, der står i dine pensionsvilkår og typisk følger reglerne i pensionsbeskatningsloven.
Den konkrete alder afhænger af, hvornår ordningen er oprettet, jf. Den juridiske vejledning:
Oprettet før 1. maj 2007: udbetaling kan begynde ved det fyldte 60. år.
Oprettet 1. maj 2007–31. december 2017: 5 år før folkepensionsalderen.
Oprettet fra 1. januar 2018: 3 år før folkepensionsalderen.
Derfor er det ikke nok at kende din folkepensionsalder på borger.dk; du skal også tjekke pensionsudbetalingsalderen hos bank eller pensionsselskab.
Når alderen er nået, kan du vælge engangsudbetaling, delvise udbetalinger eller rater. Et engangsbeløb eller delvise udbetalinger skal ske senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, jf. Skats juridiske vejledning.
Du må også fortsætte med at indbetale efter folkepension, indtil 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvis du stadig er inden for loftet.
Skat ved udbetaling
Ved rettidig udbetaling betaler du hverken indkomstskat eller afgift af beløbet, ifølge skat.dk.
Det er hele pointen med aldersopsparing: ingen fradrag nu, men friere udbetaling senere.
Afkastet undervejs er ikke skattefrit. Der trækkes automatisk 15,3 % i PAL-skat af årets afkast.
Hvis du hæver før pensionsudbetalingsalderen, er udgangspunktet 20 % afgift — medmindre du fx er tilkendt førtidspension, er invalid med ret til udbetaling, har ret til ægtefælle-/samlever- eller børnepension, eller får udbetaling pga. livstruende sygdom.
Pensionsselskabet eller pengeinstituttet tilbageholder typisk PBL-afgiften, og den juridiske præcisering står i Skats vejledning.
Sådan påvirker udbetalingen folkepensionen
Skat skriver, at du ikke bliver modregnet i din folkepension af udbetalingen fra aldersopsparing.
Det betyder i praksis, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke påvirker pensionstillægget, som skattepligtige ratepensionsudbetalinger kan gøre.
Grundbeløbet i folkepensionen påvirkes i forvejen ikke af anden indkomst; det er især pensionstillægget, der er følsomt — se også vores indlæg om folkepension 2026.
En aldersopsparing, der står som indestående i et pengeinstitut, indgår i den likvide formue ved ældrecheck; formuebaserede ydelser som ældrecheck kan stadig have egne formuegrænser — så «ingen modregning i tillægget» er ikke det samme som «ingen effekt på nogen offentlig ydelse overhovedet».
Planlæg derfor udbetalingstidspunkt sammen med din øvrige pensionspakke, ikke isoleret.
Indbetalingsloft 2026
Selvom artiklen handler om udbetaling, er loftet afgørende for, hvor meget der overhovedet står klar til udbetaling.
I 2026 er grundbeløbet 9.900 kr. pr. år på tværs af banker og selskaber.
Har du maks. 7 år til folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 64.200 kr. uden afgift, medmindre 10-års-reglen (diskvalifikation) begrænser dig til grundbeløbet. Se også indbetalingsloftet på aldersopsparing.
Diskvalifikation kan indtræffe, hvis du efter 1. april 2018 er startet på udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension eller indeksordning inden for 10 år før folkepensionsalderen.
Indbetaler du for meget, er afgiften 20 %, når du har mere end 7 år til folkepensionsalderen. Den er 40 %, når du har mindre end 7 år, eller når 10-års-reglen gælder. Overfører du det overskydende til en fradragsberettiget ordning året efter, er afgiften 4 %.
Pensionsudbetalingsalder vs. folkepensionsalder
Folkepensionsalderen fortæller, hvornår du kan få offentlig folkepension; pensionsudbetalingsalderen fortæller, hvornår du tidligst må hæve private ordninger som aldersopsparing uden «utide»-afgift.
De to aldre er ofte forskudt, og forskellen kan være flere år afhængigt af ordningens oprettelsesdato.
En praktisk fejl er at antage, at «jeg er tæt på folkepension, så jeg kan hæve frit nu» — uden at tjekke den konkrete alder på policen.
Omvendt kan nogle ældre ordninger have en lavere pensionsudbetalingsalder end nyere ordninger, så to ægtefæller i samme husstand ikke nødvendigvis må hæve på samme tidspunkt.
Når du planlægger tidlig tilbagetrækning eller deltid, er det netop forskellen mellem de to aldre, der afgør, om aldersopsparingen er tilgængelig som buffer — se også tidlig pension.
Samspil med ratepension og livrente
Ratepension og livrente giver typisk fradrag ved indbetaling og beskattes som personlig indkomst ved udbetaling – og kan påvirke folkepensionens tillæg.
Aldersopsparing vender skatten om: ingen fradrag, skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepensionen. Se ratepension eller aldersopsparing.
Mange husstande har begge typer. En mulighed er at lade skattepligtige rater dække det faste månedlige forbrug og bruge aldersopsparingen til engangsbehov.
Starter du rateudbetaling for tidligt ift. 10-års-reglen, kan du miste adgangen til det høje indbetalingsloft på aldersopsparing i årene op til folkepension — også selvom du har under syv år til folkepensionsalderen.
Derfor bør «hvornår hæver jeg rate?» og «hvornår hæver jeg aldersopsparing?» besluttes i samme samtale, ikke som to separate klik i netbanken.
Kort historik
Aldersforsikring og aldersopsparing blev indført ved lov nr. 922 af 18. september 2012 med virkning fra indkomståret 2013.
Baggrunden var blandt andet 2012-skattereformen, hvor fradragsretten for nye indskud på klassisk kapitalpension blev afskaffet.
Samtidig fik mange mulighed for at omlægge eksisterende kapitalpension til aldersopsparing mod afgift i 2013–2014 under en midlertidig afgiftsrabat (nu lukket; der findes ikke en aktuel generel rabatordning) — så senere rettidige udbetalinger kunne blive skattefri.
Formålet var at skabe en opsparingsform uden fradrag, men med skattefri udbetaling og typisk mindre påvirkning af offentlige ydelser end fradragsberettigede rate- og livrenteordninger.
Fra 1. januar 2018 blev fristen for seneste udbetaling forlænget fra 15 til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, og det blev muligt at få aldersopsparing udbetalt i rater (Den juridiske vejledning). Loftet, 7-års-reglen og diskvalifikationsreglerne er også justeret flere gange; brug altid årets satser på skat.dk.
Case: Mette og Lars
Eksemplet er fiktivt og forenklet.
Mette er 60 år og har en aldersopsparing oprettet efter 2018; hun nærmer sig pensionsudbetalingsalderen, men er endnu ikke der.
Hvis hun hæver hele depotet nu for at hjælpe et barn med boligudbetaling, risikerer hun 20 % afgift — medmindre hun er i en undtagelse.
Lars er 67 år, folkepensionist, og har både ratepension og aldersopsparing.
Han kan hæve aldersopsparingen skattefrit (hvis pensionsudbetalingsalderen er nået) og bruge beløbet til bil, bolig eller buffer, uden modregning i folkepensionen.
Hvis Lars samtidig starter en stor rateudbetaling, kan tillægget stadig blive ramt — mens aldersopsparingen er det mere fleksible lag ovenpå.
Pointen for par som dem er at time «den fri sum» fra aldersopsparing ift. skattepligtige rater, så rådighedsbeløb og offentlige tillæg hænger sammen.
Engangsbeløb eller flere portioner?
Mange vælger engangsudbetaling til konkret formål: indfrielse af restgæld, boligforbedring eller en kontant buffer.
Andre spreder udbetalingerne over flere år for at styre likviditet — stadig inden for det tilladte vindue på op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
Spredning ændrer ikke, at rettidig udbetaling er skattefri; den ændrer din egen økonomi og evt. formueopgørelser.
Spørg dig selv, om pengene skal bruges nu, eller om de skal stå og vokse (med PAL-skat af afkast) til senere behov.
Husk, at indbetaling også kan fortsætte efter folkepension — så «udbetaling» og «indbetaling» kan overlappe i de senere år, hvis loftet tillader det.
Typiske misforståelser
«Skattefri» betyder ikke, at der aldrig er betalt skat: du har typisk indbetalt af beskattede midler, og afkastet har betalt PAL undervejs.
«Ingen modregning i folkepension» betyder ikke, at alle offentlige ydelser er upåvirkede; formuegrænser kan stadig spille ind.
«Jeg kan hæve når som helst efter 60» gælder kun ordninger oprettet før 1. maj 2007; tjek din egen pensionsudbetalingsalder.
«Loftet er pr. bank» er forkert: loftet er pr. person på tværs af alle indbetalinger.
«Engangsudbetaling er altid bedst» afhænger af gæld, bufferbehov og øvrige udbetalinger samme år.
Tjekliste før du bestiller udbetaling
Find pensionsudbetalingsalderen på policen eller i netbanken – ikke kun folkepensionsalderen.
Bekræft, at du er inden for det 20-årige vindue for seneste udbetaling.
Beslut engangsbeløb, portioner eller rater, og hvad beløbet skal bruges til.
Tjek, om andre pensionsudbetalinger allerede kører (diskvalifikation påvirker især fremtidige indbetalinger).
Afklar med selskabet, om der er gebyrer, bindinger eller forsikringsdækninger, der ophører ved udbetaling.
Opdater forskudsopgørelsen, hvis øvrige indkomster ændrer sig samme år.
Overvej folkepensionstillæg og formuebaserede ydelser i det samlede billede.
Klar til et overblik?
Aldersopsparing er det skattefri lag i privat pension. Det er især relevant, når du planlægger timing før eller omkring folkepension. Vil du have det samlede billede, kan du booke et pensionstjek.
Du kan også prøve vores beregner til tidlig pension.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan jeg få aldersopsparing udbetalt?
Tidligst fra din pensionsudbetalingsalder. Et engangsbeløb eller delvise udbetalinger skal senest ske 20 år efter. Tjek den konkrete alder hos bank eller pensionsselskab.
Skal jeg betale skat af udbetalingen?
Ved rettidig udbetaling nej: hverken indkomstskat eller afgift, ifølge skat.dk. Afkastet undervejs beskattes med 15,3 % i PAL-skat.
Hvad koster det at hæve for tidligt?
Som udgangspunkt 20 % afgift. Der er undtagelser, fx ved tilkendt førtidspension, invaliditet med ret til udbetaling, ret til ægtefælle-, samlever- eller børnepension og livstruende sygdom.
Påvirker udbetalingen folkepensionen?
Nej. Ifølge skat.dk bliver du ikke modregnet i din folkepension af udbetalinger fra aldersopsparing. Formuegrænser for andre ydelser kan dog stadig spille ind.
Hvad er indbetalingsloftet i 2026?
9.900 kr. som grundbeløb. Har du maks. 7 år til folkepensionsalderen, er loftet 64.200 kr., medmindre 10-års-reglen begrænser dig til grundbeløbet.
Kan jeg få pengene i rater?
Ja. Siden 1. januar 2018 kan aldersopsparing udbetales som engangsbeløb, i delvise udbetalinger eller i rater, jf. Den juridiske vejledning. Se dine vilkår.
Kilder (senest tjekket 6. oktober 2026)
Om denne artikel: Artiklen giver generel information om danske regler og er ikke personlig rådgivning. Satser og regler gælder for 2026 og kan ændre sig; kontroller altid de aktuelle regler på skat.dk eller borger.dk og hos dit pensionsselskab. Din konkrete situation kan afvige. Tietgen Pension ApS (CVR 44855089) er registreret hos Finanstilsynet. Fandt du en fejl? Skriv til kontakt@tietgenpension.dk.
