Efterløn og privat pension: Hvad modregnes i 2026?
Opdateret: for 4 dage siden

Kort svar Er du født i 1956 eller senere, giver næsten alle dine pensioner fradrag i efterlønnen – også dem, du ikke hæver (regler 2026, § 74 j):
Livrente og andre livsvarige pensioner: 64 % af den årlige ydelse.
Ratepension, kapitalpension og aldersopsparing: 4 % af depotet om året (aldersopsparing regnes først op til før skat).
Arbejdsgiverordning, der udbetales løbende på efterløn: 64 % af udbetalingen.
ATP, efterlevendepension og din ægtefælles pension tæller ikke med.
Efterlønnen kan højst vare frem til folkepensionsalderen. Se også vores overblik over folkepension i 2026.
Hvad modregnes i efterløn?
Er du født 1. januar 1956 eller senere, giver stort set alle dine pensioner fradrag i efterlønnen. Det gælder din arbejdsgiverordning, ratepension, livrente, kapitalpension og aldersopsparing. Og det gælder, uanset om du får pensionen udbetalt i efterlønsperioden eller ej (lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 j).
Der er intet bundfradrag for dig, der er født i 1956 eller senere. Bundfradraget gælder kun for dem, der er født før 1. januar 1956 (§ 74 j, stk. 10).
Værdien gøres op ved din efterlønsalder og ligger fast i hele efterlønsperioden. Du kan derfor ikke undgå fradraget ved at lade være med at hæve pensionen.
Undtaget er blandt andet ATP, livsvarig pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, børnepension og invalidepension (Ældre Sagen: Fradrag for pensioner).
Sådan modregnes pensioner (regler 2026)
Her er reglerne samlet. Procentsatserne står i lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 j og gælder i 2026.
Livsvarige pensioner (livrente o.l.)
Er du i tvivl om, hvad der gør en pension livsvarig, så læs hvad en livrente er.
Beregningsgrundlag:
80 % af den forventede årlige ydelse
Fradrag i efterlønnen pr. år:
80 % af grundlaget = 64 % af ydelsen
Pensioner med depot (rate, kapital, aldersopsparing)
Beregningsgrundlag:
5 % af depotværdien
Fradrag i efterlønnen pr. år:
80 % af grundlaget = 4 % af depotet
Arbejdsgiverordning, der udbetales løbende
Fradrag i efterlønnen:
64 % af den udbetalte pension
Aldersopsparing (regnes om til «før skat»)
Omregning af depotet:
Værdien divideres med 0,627
Fradrag i efterlønnen pr. år:
4 % af den omregnede værdi
Et eksempel: En aldersopsparing på 100.000 kr. regnes om til ca. 159.490 kr. Fradraget bliver derfor ca. 6.380 kr. om året – ikke 4.000 kr.
Det skyldes, at aldersopsparingen allerede er beskattet. Loven sidestiller den med en pension før skat. Den del, der stammer fra indbetalinger før 1980, omregnes dog med 0,767 (§ 74 j, stk. 5).
Efterløn 2026: Satser og beløbsgrænser
Efterlønnen kan højst svare til den højeste dagpengesats. Pensionsfradraget trækkes fra det beløb. Alle beløb er før skat (Beskæftigelsesministeriet: Satser 2026).
Fuldtidsforsikrede (pr. md. før skat, 2026)
Højeste efterløn (100 %-sats):
22.041 kr.
91 %-sats (kun født før 1. juli 1959, når udskydelsesreglen ikke er opfyldt):
20.057 kr.
Deltidsforsikrede (pr. md. før skat, 2026)
Højeste efterløn (100 %-sats):
14.694 kr.
91 %-sats (kun født før 1. juli 1959, når udskydelsesreglen ikke er opfyldt):
13.372 kr.
Efterlønsbidrag (pr. md., 2026)
Fuldtidsforsikret:
593 kr.
Deltidsforsikret:
396 kr.
Ekstraordinære pensionsindbetalinger (2026)
Grænse, før a-kassen laver en ny opgørelse:
63.200 kr.
Er du født 1. juli 1959 eller senere, er det 100 %-satsen, der er loftet. Din egen sats afhænger af din tidligere indkomst, og den beregner a-kassen (borger.dk: Når du er på efterløn).
Hvilke pensioner tæller med?
A-kassen skal gøre alle de pensioner op, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det gælder både din arbejdsgiverordning og de pensioner, du selv har oprettet (Vejledning om fradrag i efterløn).
Typisk drejer det sig om:
Livrenter og andre livsvarige alderspensioner
Ratepensioner og rateopsparing
Kapitalpensioner og kapitalopsparing
Aldersopsparing
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler (LD)
Tilsvarende pensioner i udlandet
Pensionsselskaber og banker indberetter selv værdien. En pension i udlandet skal du som regel selv oplyse til a-kassen (bekendtgørelse om fradrag i efterløn § 4).
Hvad tæller ikke med?
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Livsvarig pension til efterlevende ægtefælle eller samlever
Børnepension
Invalidepension og pension, der udbetales på grund af nedsat erhvervsevne
Din ægtefælles pensioner – fradraget beregnes kun ud fra dine egne ordninger
Frie midler uden for pensionsordninger, fx bankkonto og aktiedepot
Kilder: Ældre Sagen og § 74 j, stk. 1-2.
Bemærk: Arbejde, feriepenge og visse andre indtægter giver deres egne fradrag i efterlønnen. Det er en anden regel end pensionsfradraget (borger.dk).
Hvornår gøres pensionerne op?
Dit pensionsselskab eller din bank indberetter værdien et halvt år før din efterlønsalder (bekendtgørelse om fradrag i efterløn § 3).
For livsvarige ordninger indberettes den forventede årlige ydelse. For alle andre ordninger indberettes depotet.
Værdien ved efterlønsalderen bruges i hele efterlønsperioden. Det gælder også, hvis du først går på efterløn senere.
Har du indbetalt ekstra efter indberetningen – fx et engangsbeløb – og overstiger de ekstra indbetalinger tilsammen 63.200 kr. (2026), skal a-kassen lave en ny opgørelse (bm.dk).
A-kassen sender en pensionsoversigt sammen med dit efterlønsbevis. Tjek den grundigt, og giv besked, hvis noget mangler.
60-års-reglen: Pas på med tidlige udbetalinger
Mange ældre pensioner kan udbetales fra 60 år. Men udbetalinger mellem din 60-års-dag og din efterlønsalder tæller også med i fradraget (§ 74 k).
Reglen kom med Velfærdsaftalen i 2006. Formålet var at undgå, at skattebegunstiget pension blev brugt til at trække sig tilbage, før man kunne gå på efterløn (Vejledning om fradrag i efterløn).
Sådan virker det:
Depotpensioner (fx privat ratepension eller kapitalpension): Det udbetalte beløb lægges til depotet. Har du hævet 150.000 kr., stiger det årlige fradrag med 4 % af 150.000 kr. = 6.000 kr.
Løbende livsvarige pensioner: Det samlede udbetalte beløb deles med det maksimale antal år på efterløn og lægges oven i ydelsen. Har du fået 180.000 kr. udbetalt og kan få efterløn i 3 år, lægges 60.000 kr. til. Det giver 38.400 kr. ekstra i årligt fradrag (64 %).
Har en udbetaling allerede givet fradrag i fx dagpenge, tæller den ikke med igen.
Efterlønsalder: Hvornår kan du gå på efterløn?
Er du født efter 31. december 1962, ligger din efterlønsalder altid 3 år før din folkepensionsalder (§ 74, stk. 3). Oversigten bygger på borger.dk og lov nr. 703 af 20. juni 2025.
Født 1. juli 1959 – 31. december 1962
Efterlønsalder:
64 år
Folkepensionsalder:
67 år
Efterløn i op til:
3 år
Født 1. januar 1963 – 31. december 1966
Efterlønsalder:
65 år
Folkepensionsalder:
68 år
Efterløn i op til:
3 år
Født 1. januar 1967 – 31. december 1970
Efterlønsalder:
66 år
Folkepensionsalder:
69 år
Efterløn i op til:
3 år
Født 1. januar 1971 eller senere
Efterlønsalder:
67 år
Folkepensionsalder:
70 år
Efterløn i op til:
3 år
Vil du se, hvornår du kan gå på pension i det hele taget, kan du bruge vores guide til hvornår du kan gå på pension. For årgange fra 1971 og frem kan alderen blive hævet igen, hvis levetiden fortsat stiger. Ældre årgange havde en lavere efterlønsalder og op til 4 år på efterløn – se det fulde skema på borger.dk.
Hvor længe kan du få efterløn?
Er du født 1. juli 1959 eller senere, kan du højst få efterløn i 3 år. Efterlønnen stopper senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen (borger.dk).
Venter du med at gå på efterløn, bliver perioden kortere. Pensionsfradraget bliver ikke mindre af den grund, fordi værdien er låst ved efterlønsalderen.
Har du et efterlønsbevis og fortsætter med at arbejde, kan du til gengæld optjene en skattefri præmie (borger.dk: Før du går på efterløn).
Lidt historie: Fra 1979 til i dag
Efterlønnen blev vedtaget af Folketinget den 10. november 1978 og indført i 1979. Loven var forberedt af den socialdemokratiske arbejdsminister Svend Auken under SV-regeringen med Anker Jørgensen som statsminister (Danmarkshistorien).
Formålet var dobbelt. Nedslidte ældre lønmodtagere skulle kunne trække sig tilbage. Og der skulle skabes plads til de mange unge ledige i årene efter oliekrisen (Lex: efterløn).
Siden er ordningen strammet flere gange:
1998: Efterlønsreformen under Poul Nyrup Rasmussen – en del af finanslovsaftalen for 1999 – skærpede kravene og indførte økonomiske tilskyndelser til at udskyde efterlønnen.
2006: Velfærdsaftalen hævede efterlønsalderen gradvist og koblede den til levetiden. Samtidig kom 60-års-reglen om tidlige pensionsudbetalinger.
2011: Tilbagetrækningsreformen fra maj 2011 – en aftale mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – hævede efterlønsalderen fra 60 til 64 år og forkortede perioden fra 5 til 3 år. Fradraget for pensioner blev skærpet.
2025: Folkepensionsalderen blev hævet til 70 år for dem, der er født efter 1970. Dermed blev efterlønsalderen 67 år for de årgange.
Kilder: Danmarkshistorien, Lex, Vejledning om fradrag i efterløn og lov nr. 703/2025.
Antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra godt 97.000 i 2013 til 34.080 i 2023 (Lex).
Pointen for dig: Reglerne er i dag stramme over for privat pension. Derfor er det vigtigt at have overblik, før du søger.
Case: Birgitte og Henrik regner på efterlønnen
Birgitte er 62 år og født i 1964. Henrik er 63 år og født i 1963. De er gift og har begge betalt efterlønsbidrag i mange år. Begge har efterlønsalder 65 og folkepensionsalder 68.
En aften sætter de sig ved køkkenbordet med PensionsInfo og deres pensionsoversigter. De vil vide, hvad pensionerne betyder for efterlønnen.
Tallene er tænkte, men regnet med 2026-satser og -regler. Vi går ud fra, at begge har ret til højeste sats som fuldtidsforsikrede.
Henriks fradrag (pr. år, 2026-regler)
Livsvarig del af arbejdsgiverordning, 60.000 kr. om året (64 %):
38.400 kr.
Ratepension i arbejdsgiverordning, depot 900.000 kr. (4 %):
36.000 kr.
Aldersopsparing 120.000 kr., omregnet til ca. 191.388 kr. (4 %):
ca. 7.656 kr.
Fradrag i alt pr. år:
82.056 kr.
Fradrag pr. md.:
6.838 kr.
Efterløn pr. md. efter fradrag (22.041 kr. − 6.838 kr.):
15.203 kr.
Birgittes fradrag (pr. år, 2026-regler)
Livsvarig del af arbejdsgiverordning, 45.000 kr. om året (64 %):
28.800 kr.
Privat ratepension, depot 250.000 kr. (4 %):
10.000 kr.
Fradrag i alt pr. år:
38.800 kr.
Fradrag pr. md.:
3.233 kr.
Efterløn pr. md. efter fradrag (22.041 kr. − 3.233 kr.):
18.808 kr.
Tre ting bliver tydelige for dem:
Henriks pensioner påvirker ikke Birgittes efterløn – og omvendt. Hver får kun fradrag for sine egne ordninger.
Begynder Henrik at få ratepensionen udbetalt med fx 90.000 kr. om året, mens han er på efterløn, bliver fradraget 64 % af 90.000 kr. = 57.600 kr. Det er 21.600 kr. mere om året end de 4 % af depotet.
Hæver de pension, før de fylder 65, tæller det med via 60-års-reglen.
Birgitte og Henrik har ikke besluttet sig endnu. De vil bede a-kassen om en beregning og se på, hvordan efterløn, pension og skat hænger sammen frem til folkepensionen.
Sådan får du overblik – trin for trin
Log på PensionsInfo og se alle dine pensioner samlet. Vores guide viser, hvad du skal kigge efter i PensionsInfo-rapporten.
Find din efterlønsalder i oversigten ovenfor.
Lav en vejledende beregning i efterlønsberegneren hos STAR.
Tjek a-kassens pensionsoversigt, når du får dit efterlønsbevis. Mangler en pension fra udlandet, skal du selv oplyse den.
Tænk dig godt om, før du hæver pension mellem 60 år og din efterlønsalder.
Tal med din a-kasse om, hvornår udbetalingen fra din arbejdsgiverordning skal starte.
Husk også, at reglerne skifter, når du når folkepensionsalderen. Så er det folkepensionens tillæg, der kan blive påvirket. Læs mere i vores guide om ratepension og modregning i folkepension.
Vil du have hjælp til at samle overblikket, før du søger om efterløn, kan du få gennemgået din pension i et gratis pensionstjek.
Ofte stillede spørgsmål
Bliver min ratepension modregnet i efterlønnen?
Ja. Er du født i 1956 eller senere, trækkes 4 % af depotværdien fra din efterløn om året – også selvom du ikke hæver ratepensionen. Er ratepensionen en del af en arbejdsgiverordning og bliver udbetalt løbende, mens du er på efterløn, trækkes i stedet 64 % af det udbetalte beløb. Det giver typisk et større fradrag.
Kan jeg undgå modregning ved ikke at hæve min pension?
Nej. Dit pensionsselskab eller din bank indberetter værdien et halvt år før din efterlønsalder, og værdien ved efterlønsalderen bruges i hele efterlønsperioden. Fradraget sker, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden eller ej. Du slipper heller ikke ved at vente med at gå på efterløn, fordi værdien ligger fast.
Bliver min ægtefælles pension modregnet i min efterløn?
Nej. Fradraget beregnes kun ud fra dine egne pensionsordninger. Din ægtefælles pensioner påvirker kun din ægtefælles egen efterløn. Har I begge ret til efterløn, beregnes fradraget for hver af jer ud fra jeres egne ordninger – som i casen med Birgitte og Henrik ovenfor.
Bliver ATP modregnet i efterlønnen?
Nej. ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) giver ikke fradrag i efterlønnen. Det samme gælder livsvarig pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, børnepension og invalidepension. De fleste andre pensioner – også dem, du selv har oprettet – indgår i opgørelsen, så tjek a-kassens pensionsoversigt grundigt.
Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Det afhænger af din fødselsdato. Er du født 1. juli 1959 – 31. december 1962, er efterlønsalderen 64 år. For 1963–1966 er den 65 år, for 1967–1970 er den 66 år, og er du født i 1971 eller senere, er den 67 år. For alle disse årgange kan du højst få efterløn i 3 år.
Hvad sker der, hvis jeg hæver pension, før jeg når efterlønsalderen?
Udbetalinger mellem din 60-års-dag og din efterlønsalder lægges til opgørelsen og øger fradraget. For depotpensioner lægges beløbet til depotet. For løbende livsvarige pensioner deles det udbetalte beløb med det maksimale antal år på efterløn. Har udbetalingen allerede givet fradrag i fx dagpenge, tæller den ikke igen. Tal med din a-kasse først.
Kilder (senest tjekket 6. oktober 2026)
Retsinformation (Beskæftigelsesministeriet): Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (LBK nr. 1077 af 28. august 2025), §§ 74, 74 j og 74 k: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1077 (senest tjekket 06.10.2026)
Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 836 af 19. juni 2023 om fradrag i efterløn: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/836 (senest tjekket 06.10.2026)
Retsinformation (STAR): Vejledning om fradrag i efterløn (VEJ nr. 9614 af 23. juni 2026): https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2026/9614 (senest tjekket 06.10.2026)
Retsinformation: Lov nr. 703 af 20. juni 2025 (regulering af folkepensionsalderen): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/703 (senest tjekket 06.10.2026)
Beskæftigelsesministeriet: Satser for 2026 – efterløn: https://www.bm.dk/satser/satser-for-2026/efterloen (senest tjekket 06.10.2026)
borger.dk: Før du går på efterløn: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Efterloen-fleksydelse-delpension/efterloen/foer-du-gaar-paa-efterloen (senest tjekket 06.10.2026)
borger.dk: Når du er på efterløn: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/efterloen-fleksydelse-delpension/efterloen/naar-du-er-paa-efterloen (senest tjekket 06.10.2026)
STAR: Efterlønsberegner: https://www.star.dk/til-borgere/pension-og-efterloen/efterloensberegner (senest tjekket 06.10.2026)
Ældre Sagen: Fradrag for pensioner: https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/vaerd-at-vide/e/efterloen/fradrag-for-pensioner (senest tjekket 06.10.2026)
Danmarkshistorien (Lex): Efterløn, 1978-: https://danmarkshistorien.lex.dk/Efterl%C3%B8n,_1978- (senest tjekket 06.10.2026)
Lex: Efterløn: https://lex.dk/efterl%C3%B8n (senest tjekket 06.10.2026)
PensionsInfo (Forsikring & Pension): pensionsinfo.dk: https://www.pensionsinfo.dk (senest tjekket 06.10.2026)
Om denne artikel: Artiklen giver generel information om danske regler og er ikke personlig rådgivning. Satser og regler gælder for 2026 og kan ændre sig; kontroller altid de aktuelle regler på skat.dk eller borger.dk og hos din a-kasse og dit pensionsselskab. Din konkrete situation kan afvige. Tietgen Pension ApS (CVR 44855089) er registreret hos Finanstilsynet. Fandt du en fejl? Skriv til kontakt@tietgenpension.dk.





