top of page

Markedsrente vs. gennemsnitsrente: Sådan tjekker du din gamle pension

28. okt.
9 min læsning

Opdateret: for 3 dage siden


Smilende par omkring 60 noterer i en notesbog om deres pension ved et lyst vindue
Illustration (AI-genereret)

Kort svar Markedsrente betyder, at din pension følger investeringerne direkte – op og ned – som regel uden garanti. Gennemsnitsrente betyder, at selskabet udjævner afkastet over tid og ofte garanterer en mindsteydelse.

  • Markedsrente: større udsving, mere frihed, du bærer risikoen.

  • Gennemsnitsrente: jævnere forløb, ofte garanti, typisk lavere forventet afkast.

  • Har du en gammel ordning i gennemsnitsrente, så få den gennemgået, før du skifter. Garantien kan være værd at bevare.


Mange har en gammel pension fra 1990’erne liggende. Den står ofte i gennemsnitsrente. Nye indbetalinger går derimod oftest til markedsrente.


Ingen af dem er rigtig eller forkert. Det er to måder at fordele risikoen på. Her får du forskellen, historien bag skiftet og en tjekliste til din egen gamle ordning.


Hvad er markedsrente i pension?


I pension betyder markedsrente, at afkastet på investeringerne lægges direkte til din opsparing. Går markederne op, stiger dit depot. Går de ned, falder det. Der er som udgangspunkt ingen garanti for et bestemt afkast, skriver Finanstilsynet.


Ordet bruges også om renten på lån og indlån. Her handler det om selve pensionsproduktet.


I markedsrente kan du typisk vælge en risikoprofil, fx lav, mellem eller høj. De fleste selskaber tilbyder også livscyklusprodukter, hvor risikoen trappes ned, når pensionsalderen nærmer sig (Nationalbanken, 2025). Læs mere om at finde din personlige risikoprofil.


Alle markedsrenteprodukter får et risikotal mellem 1,0 og 6,0. Tallet viser den kortsigtede risiko, altså hvor meget opsparingen kan svinge det næste år. Gennemsnitsrenteprodukter risikomærkes ikke (Fakta om Pension).


Udsvingene stopper ikke, når du går på pension. Også udbetalingerne kan svinge. Nogle selskaber bruger udjævningsmekanismer for at dæmpe det (Finanstilsynet).


Hvad er gennemsnitsrente?


I gennemsnitsrente investeres pengene samlet for alle i ordningen. Gennemsnitsrente kaldes også garantirente (Forbrugerrådet Tænk). Selskabet fastsætter en depotrente, også kaldet kontorente, som alle får tilskrevet. Renten bygger på investeringsafkastet og på reserver fra tidligere år. Derfor kan den afvige fra årets faktiske afkast (Nationalbanken, 2025).


Du har dit eget depot. Men du har ikke indflydelse på, hvordan pengene investeres.


Garanti og grundlagsrente


Mange gamle ordninger har en ydelsesgaranti. Den bygger på en grundlagsrente. Det er den rente, selskabet bruger til at fastlægge sammenhængen mellem indbetalinger og ydelser (Pensionsmarkedsrådet, 1999).


Garantien kan være ubetinget eller betinget. En betinget garanti kan fraviges under bestemte forhold, fx ved ændringer i levetid eller renteniveau (Nationalbanken, 2025). Der findes også gennemsnitsrente helt uden garanti.


I de traditionelle ordninger bærer selskabet både risikoen for forrentningen og levetidsrisikoen. Det minder om tanken bag en livrente, hvor udbetalingen varer, så længe du lever.


Bonus og kollektivt bonuspotentiale


Bliver afkastet over tid højere end det, du har fået stillet i udsigt, kan overskuddet blive tilskrevet som bonus. Langt de fleste ordninger har ret til bonus (Nationalbanken, 2025).


I gode år lægger selskabet en del af afkastet til side i en fælles buffer. Den hedder det kollektive bonuspotentiale. Bufferen bruges til at holde depotrenten oppe i dårlige år (Nationalbanken, 2023).


Bagsiden er, at en bindende garanti ofte kun giver en begrænset chance for at få mere end det garanterede. Det gælder især, hvis selskabet ikke har en vis buffer (Nationalbanken, 2025).


Udjævning


Udjævningen giver et roligere forløb, både mens du sparer op, og mens du får udbetalt. Til gengæld investerer selskabet forsigtigt for at kunne holde garantierne. Det giver mindre risiko, men ofte også lidt mindre afkast – også i år, hvor markederne går godt (Finanstilsynet).


Forskellen på markedsrente og gennemsnitsrente


Afkast


Markedsrente:

Følger investeringerne direkte


Gennemsnitsrente:

Depotrente, der udjævnes over tid


Garanti


Markedsrente:

Som hovedregel ingen


Gennemsnitsrente:

Ofte, ubetinget eller betinget. Nogle har ingen


Hvem bærer risikoen


Markedsrente:

Primært dig


Gennemsnitsrente:

Selskabet ved bindende garanti. Uden garanti kan ydelsen blive lavere end ventet


Investeringsfrihed


Markedsrente:

Du vælger ofte risikoprofil


Gennemsnitsrente:

Fælles investering. Du vælger ikke selv


Udsving


Markedsrente:

Større, også under udbetaling


Gennemsnitsrente:

Mindre på grund af udjævning


Forventet afkast


Markedsrente:

Typisk højere


Gennemsnitsrente:

Typisk lavere


Risikotal


Markedsrente:

1,0–6,0


Gennemsnitsrente:

Risikomærkes ikke


Kilder: Finanstilsynet, Nationalbanken (2025) og Fakta om Pension.


Renteformen handler om, hvordan opsparingen forrentes. Hvordan pengene udbetales og beskattes, afhænger af pensionstypen, fx ratepension eller livrente.


Omkostninger: sammenlign ÅOK og ÅOP


Omkostninger trækkes fra afkastet, uanset renteform. Fakta om Pension opgør dem som ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og ÅOP (årlige omkostninger i procent). De dækker administration, investering, evt. risikoforrentning og evt. garantibetaling (Fakta om Pension).


To poster er særlige for valget mellem de to renteformer:


  • I gennemsnitsrente betaler kunderne risikoforrentning til selskabets ejere for at stille sikkerhed til rådighed.

  • I markedsrente betaler man i nogle tilfælde for en garanti på de fremtidige udbetalinger.


Flytter du en ordning, kan der også være et genkøbsfradrag. Det kan rumme et kursværn. Kursværnet skal beskytte de kunder, der bliver tilbage, mod tab, hvis aktiver skal sælges, mens værdien falder (Finanstilsynet).


Sammenlign derfor altid på samme risikoprofil. Se også, hvad du kan sammenligne, når du vælger pensionsselskab.


Hvorfor skiftede selskaberne til markedsrente?


Frem til omkring årtusindeskiftet byggede de fleste arbejdsmarkedspensioner på garanterede ydelser (Nationalbanken, 2025). Garantierne blev givet, da renterne var højere. Da renterne faldt, blev de dyre at holde.


Finanstilsynet sænkede loftet over grundlagsrenten


Finanstilsynet satte et loft over den grundlagsrente, selskaberne måtte bruge for nye ordninger (Pensionsmarkedsrådet, 1999):


Almindeligt anvendt grundlagsrente før 1. juli 1994:

5 %


Maksimal grundlagsrente fra 1. juli 1994:

3 %


Maksimal grundlagsrente fra 1. juli 1999:

2 %


Maksimal grundlagsrente fra 1. januar 2011:


Maksimal grundlagsrente fra 1. juli 2021:


Maksimal grundlagsrente fra 1. juli 2023 (gælder i dag):


Loftet gjaldt nye ordninger og nye indbetalinger. Garantier på allerede indbetalte penge kunne ikke ændres uden den enkeltes samtykke (samme kilde). Derfor findes der stadig gamle ordninger med høje garantier.


Siden er loftet ændret flere gange. I dag er den maksimale grundlagsrente 1,0 % (Finanstilsynet, 2023). Det fremgår af den gældende bekendtgørelse nr. 1423 af 5. december 2024. Loftet gælder nytegning, bidragsforhøjelser og bonus. For eksisterende ordninger med aftalte bidrag fastholdes de garanterede minimumsydelser (Finanstilsynet, 2021).


Strammere krav og mere valgfrihed


I starten af 2000’erne tog bevægelsen væk fra garantier fart. Nationalbanken peger på flere årsager (Nationalbanken, 2025):


  • Generelt faldende renter.

  • Et ønske om mere valgfrihed for den enkelte.

  • Regnskaber til markedsværdi: muligt fra 2002 og obligatorisk for pensionsselskaberne fra 1. januar 2003 (Nationalbanken, 2003). Det var et krav til regnskabet – ikke et krav om at tilbyde markedsrente.

  • Finanstilsynets «trafiklys» i 2001 og individuelt solvensbehov i 2007.

  • Solvens II, vedtaget i 2009, med højere kapitalkrav til garanterede ordninger. Danmark indførte regler i samme retning fra 2014.

  • En aftale i 2012 mellem erhvervs- og vækstministeren og branchen om at mindske antallet af garanterede ordninger.


Omvalg med omvalgsbonus


Flere selskaber kørte omvalgskampagner. Kunderne fik tilbudt frivilligt at opgive garantien. Pengene kunne så flytte til markedsrente eller til gennemsnitsrente med betinget eller ingen garanti. Ofte fulgte der en omvalgsbonus med.


Argumentet var, at garantierne tvang selskaberne til at investere meget forsigtigt. Nationalbanken beskriver det lidt forenklet sådan, at kunderne fik udbetalt værdien af deres garantier. Til gengæld fik de et højere, men usikkert, forventet afkast (Nationalbanken, 2025).


Status i dag


Markedsrente, andel af hensættelserne (ultimo 2025):

60 pct.


Markedsrente, andel af indbetalingerne (bruttopræmier 2025):

83 pct.


Kilde: Finanstilsynet, Sektoren i tal (livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser).


Kun enkelte selskaber tilbyder i dag gennemsnitsrente med garanti til nye opsparere (Nationalbanken, 2025). En garanti, du opgiver, kan altså være svær at få igen.


Gammel ordning: bevare garantien eller skifte?


Der er ikke ét rigtigt svar. Finanstilsynet kalder dem «to forskellige produkter med hver deres fordele og ulemper» (Finanstilsynet). Det afgørende er dine egne tal.


Det kan tale for at bevare


  • Ordningen har en bindende garanti, som er svær at få igen.

  • Du har kort tid til pension og har brug for en stabil udbetaling.

  • Resten af husstandens pension står allerede i markedsrente.

  • Et skifte vil udløse kursværn eller andre fradrag.


Det kan tale for at skifte


  • Garantien er lav, betinget eller findes ikke.

  • Du har mange år til pension og kan bære udsving.

  • Du vil selv vælge risikoprofil.

  • Ordningen er lille og har høje omkostninger i forhold til alternativet.

  • Du har fået en omvalgsbonus regnet igennem, og tallene taler for et skifte.


Spørg selskabet om dette før et omvalg


  • Hvilken garanti og grundlagsrente har jeg, og er garantien betinget?

  • Hvad er mine forventede udbetalinger før og efter skiftet?

  • Hvor stor er omvalgsbonussen?

  • Hvad koster de to løsninger i ÅOK og ÅOP?

  • Kan jeg fortryde, og kan jeg komme tilbage til en garanti?

  • Hvilken risikoprofil får jeg, og hvordan ændrer den sig med alderen?


Finanstilsynet har påtalt et pensionsselskab for ikke at gøre forskellen på risici og ydelser før og efter et omvalg tydelig nok (Finanstilsynet, 2021). Bed derfor om tallene på skrift.


Case: Hanne og Peter tjekker en gammel pension


Hanne er 57, og Peter er 60. De er gift og har begge arbejdet hele livet.


Peter har en hvilende ordning fra sit første job. Den blev oprettet i 1991 og står i gennemsnitsrente. Nu har han fået et brev med tilbud om at skifte til markedsrente med en omvalgsbonus.


Hanne har en arbejdsgiverordning i markedsrente med livscyklus. Hendes opsparing svinger allerede med markederne.


Sådan griber de det an:


  1. De logger på PensionsInfo og ser, hvilke ordninger de har, og hvor de står.

  2. Peter finder sin police. Ordningen er oprettet før 1. juli 1994, da Finanstilsynet sænkede den maksimale grundlagsrente. Hvilken garanti han præcis har, står i policen.

  3. Han beder selskabet om individuelle tal for udbetalingerne før og efter et skifte. Og om omkostningerne i begge løsninger.

  4. De ser på husstanden samlet. Hannes ordning svinger allerede med markederne. Peters garanti kan være den stabile del. Er garantien lav eller betinget, kan et skifte til gengæld give mere frihed.

  5. De venter med at svare, til de har tallene og har fået dem gennemgået.


Pointen er ikke, at Peter skal blive eller skifte. Pointen er, at beslutningen skal tages på hans egne tal.


Sådan ser du, hvilken renteform du har


  • PensionsInfo: På pensionsinfo.dk kan du se dine ordninger samlet. Rapporten kan vise, om pengene står i markedsrente. Se vores guide til PensionsInfo-rapporten.

  • Policen og vilkårene: Her står garanti, grundlagsrente og regler for bonus og flytning.

  • Selskabets «Min side»: Selskabet skal give dig information om din ordning, bl.a. den samlede forrentning for året (Finanstilsynet).


Overvejer du at samle flere gamle ordninger, gælder de samme spørgsmål. Læs mere om at samle pension.


Vil du have hjælp til at gennemgå dine ordninger, kan du få et pensionstjek hos os.


Vil du tidligere på pension eller have flere penge i hånden? Prøv vores beregner

Ofte stillede spørgsmål


Hvad betyder markedsrente i pension?


Markedsrente betyder, at afkastet på pensionsselskabets investeringer lægges direkte til din opsparing. Stiger markederne, stiger depotet. Falder de, falder det. Der er som udgangspunkt ingen garanti for et bestemt afkast. Du kan ofte vælge risikoprofil, og mange ordninger sænker risikoen med alderen. Udsving kan også påvirke udbetalingerne, når du er gået på pension.


Er gennemsnitsrente det samme som garantirente?


Ikke helt. Gennemsnitsrente kaldes ofte garantirente, fordi mange ordninger har en garanti for en mindsteydelse. Men garantien kan være ubetinget eller betinget, og nogle gennemsnitsrenteordninger har slet ingen garanti. Fælles for dem er, at selskabet investerer samlet og udjævner afkastet over tid via en depotrente. Tjek din police for at se, hvad der gælder for dig.


Hvad er grundlagsrente?


Grundlagsrenten er den rente, pensionsselskabet bruger til at beregne sammenhængen mellem dine indbetalinger og de ydelser, du er lovet. I mange gamle ordninger er den grundlaget for en ydelsesgaranti. Finanstilsynet satte loftet for nye ordninger til 3 % i 1994 og 2 % i 1999. Siden er det ændret flere gange, bl.a. til −0,5 % i 2021. I dag er det 1,0 %. Din egen grundlagsrente står i policen.


Kan jeg skifte fra gennemsnitsrente til markedsrente?


Flere selskaber har tilbudt omvalg, ofte med en omvalgsbonus. Men et skifte kan betyde, at du opgiver en garanti, som er svær at få igen. Kun enkelte selskaber tilbyder i dag garanterede ordninger til nye opsparere. Bed om individuelle tal for udbetalinger før og efter skiftet og om omkostningerne i begge løsninger, før du beslutter dig.


Kan jeg tabe penge med markedsrente?


Ja, værdien kan falde. I markedsrente følger opsparingen investeringerne direkte, også i dårlige år, og udbetalingerne kan blive mindre. Hvor meget det kan svinge, afhænger af din risikoprofil. Risikotallet fra 1,0 til 6,0 viser, hvor meget opsparingen kan svinge det næste år. Mange ordninger sænker risikoen, når pensionsalderen nærmer sig.


Hvordan ser jeg, hvilken renteform min pension har?


Start på PensionsInfo, hvor du kan se alle dine ordninger samlet. Rapporten kan vise, om pengene står i markedsrente eller en anden forrentning. Find derefter policen eller vilkårene hos selskabet. Her står garanti, grundlagsrente og regler for bonus og flytning. Er du i tvivl, så spørg selskabet skriftligt og bed om svaret på skrift.


Kilder (senest tjekket 28. oktober 2026)


  1. Finanstilsynet: «Forsikring og pension» (spørgsmål og svar), finanstilsynet.dk – https://www.finanstilsynet.dk/finansielle-temaer/forbruger-og-investorinformation/spoergsmaal-and-svar/forsikring-og-pension

  2. Danmarks Nationalbank: «Risikovillig kapital i den danske pensionssektor», analyse 2025, nationalbanken.dk – https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/risikovillig-kapital-i-den-danske-pensionssektor

  3. Pensionsmarkedsrådet: «Pensionsmarkedsrådets rapport 1999» (PDF, Finanstilsynet) – https://cdn.finanstilsynet.dk/finanstilsynet/media/43488/PMR_rapport_1999.pdf

  4. Finanstilsynet: «Sektoren i tal: Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser» (2025-tal) – https://cdn.finanstilsynet.dk/finanstilsynet/Media/639135613231648494/sit_pensionskasser_livsforsikring.html

  5. Danmarks Nationalbank: «Pensionsformuer i markedsrente og gennemsnitsrente nærmer sig hinanden» (30.11.2023) – https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/data-og-statistik/forsikring-og-pension/20231130-pensionsformuer-i-markedsrente-og-gennemsnitsrente-naermer-sig-hinanden

  6. Forsikring & Pension, Fakta om Pension: «Markedsrentepensioner» – https://faktaompension.dk/risiko/ommarkedsrente

  7. Forsikring & Pension, Fakta om Pension: «Sådan regner vi på Sammenlign Pensioner» (ÅOK/ÅOP) – https://faktaompension.dk/om/saadan-regner-vi-sammenlign-pensioner

  8. Finanstilsynet: «Genkøbsfradrag» – https://www.finanstilsynet.dk/finansielle-temaer/forsikring-og-pension/genkoebsfradrag

  9. Finanstilsynet: «Pensionsselskaber skal tage særlige kundegrupper i hånden ved omvalg» (08.02.2021) – https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2021/feb/p_omvalg_pressemeddelelse

  10. PensionsInfo: pensionsinfo.dk – https://www.pensionsinfo.dk/

  11. Finanstilsynet: «Finanstilsynet forhøjer den maksimale grundlagsrente» (06.06.2023) – https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2023/jun/grundlagsrente_060623

  12. Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 1423 af 5. december 2024 om grundlagsrente for livsforsikringsselskaber (i kraft 1.1.2025) – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1423/pdf

  13. Finanstilsynet: «Ny bekendtgørelse om maksimal grundlagsrente» (2021) – https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2021/mar/ny_bekendtgorelse_om_maksimal_grundlagsrente

  14. Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 1369 af 8. december 2010 om grundlagsrente for livsforsikringsselskaber (i kraft 1.1.2011) – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/1369/pdf

  15. Forbrugerrådet Tænk: «Pension: Skal du vælge gennemsnitsrente eller markedsrente?», taenk.dk – https://taenk.dk/privatoekonomi/pension/skal-du-vaelge-garantirente-eller-markedsrente


Om denne artikel Artiklen giver generel information om danske regler og er ikke personlig rådgivning. Satser og regler gælder for 2026 og kan ændre sig; kontroller altid de aktuelle regler på skat.dk eller borger.dk og hos dit pensionsselskab. Din konkrete situation kan afvige. Fandt du en fejl? Skriv til kontakt@tietgenpension.dk.
 
 
bottom of page